|
UVVU frafalder Lomborg-sag Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) har i dag meddelt, at man har besluttet ikke at genoptage sagen vedrørende Bjørn Lomborgs bog "The Skeptical Environmentalist".
UVVU's tidligere afgørelse i sagen blev i december 2003 kendt ugyldig af Videnskabsministeriet. Herefter var det op til UVVU selv at afgøre, om man ville tage sagen op til ny behandling.
"UVVU har besluttet ikke af genoptage sagen. Det er, som man måtte forvente," siger IMV's direktør Bjørn Lomborg. "Det er over 2 år siden, sagen om min bog begyndte. Hver en sten har været vendt, og UVVU har ikke fundet et eneste kritikpunkt, der har kunnet holde for en nærmere granskning. Der har reelt ikke været noget at komme efter."
"UVVU er derfor nået frem til den eneste logiske slutning - ikke at genoptage sagen. UVVU har også erkendt, at den tidligere afgørelse om min bog er ugyldig. Jeg er glad for, at der nu er sat et klart punktum for et på alle måder grotesk forløb," siger Bjørn Lomborg.
Kontakt:
Kommunikationschef Anita Furu tlf. 72 26 58 18 /41 28 10 41, e-mail: afu@imv.dk
|