I forbindelse med motorvejen ved Silkeborg har Institut for Miljøvurdering (IMV) og Fødevareøkonomisk Institut (FØI) i et samarbejdsprojekt opgjort tabet af naturværdier langs den foreslåede Kombilinien.
I et velfærdsøkonomisk perspektiv er Kombilinien det løsningsforslag, der resulterer i det største tab af naturværdier. Ved anvendelse af enhedsværdier fra den nationale værdisætningsundersøgelse fra den tidligere rapport, er tabet af naturværdi ved Kombilinien bestemt til ca. 420 mio. kr. Tilsvarende udregninger for Ringvejslinien og Resendallinien er på henholdsvis ca. 344 mio. kr. og ca. 288 mio. kr.
Kombilinien kan således ikke forventes at ændre på de overordnede konklusioner og anbefalinger fra den tidligere rapport fra IMV og FØI. Resendallinien er stadig at foretrække som linieføring for den kommende motorvej ved Silkeborg, når der alene fokuseres på naturværdier i et velfærdsøkonomisk perspektiv.
Tab af naturværdier ved Kombilinien - Tillægsnotat til 'Motorways vs Nature'
|